SNERYDNING


Snerydning i sig selv er sund motion, det forudsætter bare at man udfører bevægelserne rigtigt.

Med skraber eller med skovl handler det simpelthen blot om at bøje i knæ og hofter. Holde ryggen lige, eller på samme måde som når man står op. Den skal ikke være lodret, men lade fremadhældningen foregå i hofteleddet. Det er en fordel at trække navlen lidt ind samtidigt, for derved aktiveres de rygstabiliserende muskler.

Et andet vigtigt punkt at huske er at smide sneen fremad eller til siden , men uden drejning i en allerede foroverbøjet rund ryg.

Så skulle det ikke blive et problem at få ryddet for sne.

Skulle det alligevel gå galt så husk at let aktivitet, så som at gå tur er godt. Bækkenvip øvelsen samtidigt med den let indtrukne navle er også god. Man kan ikke bevæge sig hele tiden, så ind i mellem kan du ligge på ryggen med benene bøjede . Det aflaster ryggen og føles rart. En kuldepakke kan også tage nogle af smerterne. Lig med den i 20 min. ud af hver time.

Hold i ryggen er ikke farligt, men det kan være smertefuldt og dermed også generende.