HOS KIROPRAKTOREN


Forundersøgelse:

Ved det første besøg hos kiropraktoren vil du blive bedt om, at udfylde et spørgeskema vedrørende dit problem/henvendelse. Inde hos kiropraktoren vil der blive foretaget en grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse med udgangspunkt i dit udfyldte spørgeskema. Vurderer kiropraktoren, at der er indikation herfor, foretages der en røntgenundersøgelse.



Den kliniske undersøgelse indeholder følgende punkter:

1 Inspektion

Kiropraktoren vil observere patienten med hovedvægten på en holdningsanalyse af hele kroppen.

2 Funktionsanalyse

Kiropraktoren vil fokusere på området for en eventuel dysfunktion ved at foretage en aktiv og passiv bevægelse af kroppens led og muskler. Klassiske ortopædiske tests indgår som en del af kiropraktorens undersøgelse.

3 Palpation

Palpationens formål er at identificere den smertefremkaldende struktur (sene, muskel, knogle, led med mere). Herefter foretages ved hjælp af ledpalpation en præcis og specifik bevægelseundersøgelse af den lokale bevægelighed af rygsøjlen, arm eller ben.

4 Neurologisk undersøgelse

Her vil kiropraktoren foretage en aktiv muskeltest i relation til det kliniske problem, en undersøgelse af følesansen i området, samt en vurdering af reflekserne på arme og ben. Yderligere kan der, om påkrævet, suppleres med en undersøgelse af kranienerverne, ligesom andre specielle kliniske undersøgelsesmetoder kan være nødvendige.

5 Supplerende undersøgelser

Kan eksempelvis være blodtryksmåling i forbindelse med undersøgelse af en hovedpinepatient, stetoskopi af lungerne ved brystsmerter eller rectal undersøgelse ved svære diskusprolapssymptomer.

6 Røntgenundersøgelse

Kiropraktoren har direkte adgang til at foretage en røntgenundersøgelse af patienten. Det er kiropraktoren der vurderer om det er indikation for røntgenundersøgelse. Formålet med den billeddiagnostiske undersøgelse er primært at udelukke kontraindikationer for kiropraktisk behandling. Kiropraktoren vil for eksempel altid foretage en røntgenundersøgelse hvis der under sygehistorien og undersøgelsen opstår mistanke om et brud på knoglerne eller sygdom i knoglerne såsom kræft.

Diagnosen stilles nu på baggrund af sygehistorie, klinisk undersøgelse og eventuelt røntgenundersøgelse. Efter forundersøgelsen udarbejder kiropraktoren en rapport, der indeholder undersøgelsesfund, røntgenbilleder og beskrivelse (hvis fortaget), diagnose, forslag til behandling og evt. behandlingsplan samt anbefalinger til forebyggende tiltag.

7. Opfølgning

Gennemgang af rapport med fund fra forundersøgelsen og hvis patienten giver samtykke igangsættes behandlingen normalt ved 2. besøg.

Har patienten en lidelse, der ikke egner sig til behandling hos kiropraktor, vil patienten blive henvist til egen læge. Der vil til tider være behov for en kombination af lægelig og kiropraktisk behandling. I disse tilfælde vil kiropraktoren naturligvis også henvise til lægelig behandling.